Kundesamarbejde

Gennem en åben og direkte dialog med CBR-Randers' kunder skabes grundlag for at tilpasse tilbud, indsats og dokumentation efter både kommunernes, jobcentrenes og borgernes aktuelle og individuelle behov.

I beskæftigelsesindsatsen er samarbejde et nøgleord. Der er ofte flere forskellige aktører inddraget på samme tid. Fælles målsætning samt en klar opgavefordeling er med til at afstemme forventninger og sikre, at parterne arbejder i samme retning.

En koordineret indsats

Forskellighed og mangfoldighed i samarbejdet er ofte en styrke når samarbejdsparterne i fællesskab skal finde løsninger og skabe muligheder for borgernes fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen skal blot koordineres! Det vil CBR-Randers medvirke til at sikre.

CBR-Randers har et større formaliseret samarbejde med virksomheder, kommuner, jobcentre, uddannelsescentre og behandlingstilbud. Vi er åbne for at inddrage andre relevante aktører i de konkrete borgerrettede forløb, når der er behov for det.