Virksomhedssamarbejde

En målrettet indsats på CBR-Randers har igennem mange år fokuseret på at opbygge og udvikle et solidt samarbejde med lokale og regionale virksomheder.

Et positivt samarbejde med virksomhederne så tidligt i de enkelte borgerrettede forløb som muligt har medvirket til at skabe gode resultater såvel i jobskabelsesprocessen som ved etablering af konkrete job.

I samarbejde med virksomhederne søger CBR at matche mennesker med konkrete job. Det forudsætter et godt kendskab til jobfunktioner, kompetencekrav og beskæftigelsesmuligheder på arbejdsmarkedet.

Virkeligheden er den bedste træningsbane

CBR tror på, at virkeligheden er den bedste praktik og træningsbane, når borgere skal finde relevante job på arbejdsmarkedet. Virksomhedspraktik giver mulighed for en erhvervsrettet opkvalificering og for at afprøve konkrete arbejdsfunktioner i reelle arbejdsmiljøer. Praktikkerne etableres i overensstemmelse med borgernes behov og forudsætninger.

Parallelt med den jobrettede indsats i en virksomhed tilbyder CBR professionel og individuel vejledning efter behov. Samtidig sikres en koordineret og sammenhængende indsats med andre aktører, eksempelvis behandlings-/uddannelsestilbud og lignende.