Organisation

CBR er et beskæftigelsestilbud under Social- og Arbejdsmarkedsafdelingen i Randers Kommune.

Indsatsområder

CBRs tilbud er fordelt på to forskellige indsatsområder - beskæftigelsesområdet og socialområdet. Derudover har CBR aftaler om forløb med andre kommuner samt varetager udviklingsprojekter som indtægtsdækket virksomhed. Centrets organisering retter sig imod disse hovedområder.

Beskæftigelsesområdet 

CBR's tilbud til jobcentret består af Job og udviklingsforløb, ressourceforløb, gruppebaserede mestrings- og kompetenceudviklingsforløb, virksomhedsrettede forløb til psykisk sårbare samt tilbud til andre målgrupper indenfor beskæftigelsesområdet, herunder på integrationsområdet og fleksjobområdet, samt til unge under 30.

Socialområdet 

På socialområdet tilbyder CBR beskyttet beskæftigelse såvel på CBR's egne værksteder som i samarbejde med virksomheder på det almindelige arbejdsmarked.

 

Tværfagligt samarbejde

Centrets ca. 35 medarbejdere er tværfagligt sammensat og består af medarbejdere med social- og sundhedsfaglig baggrund, håndværksmæssig baggrund samt administrativ baggrund.

På CBR prioriteres udviklingen af beskæftigelsesfagligheden højt, og der arbejdes løbende med kompetenceudvikling af alle medarbejdere.